Projector til nutidens og fremtidens tog

Vi har på 15 år samlet mere end 400 års tog erfaring og den deler vi gerne ud af! Projekt og konceptudvikling ligger dybt i vores DNA, så kom der togdele til, senere service og nu også support. Vi tager et skridt af gangen, men er i konstant bevægelse.

Case 1

Akselbeskytter

projector har i samarbejde med DSB vedligehold udviklet en akselbeskytter til togakslerne, som i dag er monteret på en stor del af DSBs tog. Akselbeskytteren beskytter akslen mod stenslag og andre fremmedlegemer. Stenslag er en kendt årsag til revnevækst og korrosion, som i værste fald kan afstedkomme akselbrud.

Akselbeskytteren er ikke alene en sikkerhedsmæssig foranstaltning men også en foranstaltning der minimerer vedligeholdelsesomkostningerne på efterfølgende vedligehold.

Undgå lommesmerter og ridser i lakken!

Case 2

Vandtank

projector har med udgangspunkt i en eksisterende vandtank til IC3/ IR4 toget opdateret denne både med hensyn til dokumentation og fremstillingsproces, så den nu lever op til gældende svejsekrav fra 15085-2.

projector har i godkendelsesprocessen gennemført styrkeberegning ”welding performace class”, verifikation af misfarvning, svejsedokumentation i henhold til EN 15085-2.

Gå ikke over åen efter vand!

Case 3

Vinduer

projector samler og monterer vinduer til flere forskellige togtyper. Vinduer produceres i henhold til kundespecifikke krav og processer. Vi råder over faciliteter der overholder kravene til arbejde med specielle produkter, der blandt andet bruges til montager af ruder. Vi har ligeledes specialuddannet personale, der gennem mange år har opbygget erfaring i disse processer, således at vi leverer høj kvalitet.

Case 4

Reservedele

projector producerer og leverer en stor række reservedele til tog. Vi har gennem mange år opbygget store kompetencer inden for produktion af reservedele, både mekaniske, elektriske og svejste dele samt interiør, hvor hovedelementerne kan være gulve, lofter, vægge, skørter og bundlemme. Mange af vores produkter er re-design af eksisterende produkter, som kræver forbedringer eller delkomponenter der er udgået af produktion og alternative løsninger skal findes.

Glæden ved en lav pris fortrænges hurtigt af dårlig kvalitet!

Navigation